Books / fiction for children / roman

Den labyrintiske kyst. Del 1


Description


Fantasy. Kirinen Taiki er blevet udklækket af en frugt fra Houzanbjergets hellige træ. Han føres til kongeriget Tai, hvor han skal udpege landets nye konge. Men Taiki ved ikke, hvordan han skal magte det store hverv.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Feb. 2009

By

By

Vera Jensen

d. 4. Feb. 2009

Disse to bøger henvender sig til både piger og drenge fra 12 år, der holder af fantasy og eventyr. Den flotte forside i en manga-agtig tegnestil af et kvindeligt fabeldyr indikerer, at her er tale om en japansk fantasy.

Denne fantasy-serie er den japanske kvindelige forfatter Fuyumi Yamadas gennembrud. I landet Thai møder vi det lille væsen kirinen Keiki, der er udklækket af en frugt fra et helligt træ. Keiki er udset til at være den, der skal udpege landets nye konge. Men selvom alle tegn peger på general Gyousou som den vordende konge, gribes Keiki af tvivl, og han bliver nu nødt til at foretage et svært valg. Der resterer nu syv bind af denne velskrevne og meget originale fantasy-fortælling. Plottet er godt, og selve eventyruniverset med dets mange fantasifulde væsener er fyldigt og levende beskrevet. Foran i bøgerne er der et kort over de 12 kongeriger, som vi efterhånden kommer til at stifte bekendtskab med i kommende bind. Bagest i bøgerne er der en side med fodnoter, der forklarer nogle af de fremmedartede ord. Desuden er bøgerne illustreret med nogle få helsides og dobbeltsidede manga-agtige tegninger. Sproget er velklingende og flydende.

Lian Hearns serie Otoriklanens fortællinger, 2007 vil kunne interessere læserne af herværende bøger. Også manga-serier som Basara af Yumi Tamura og Last hope af Michael Dignan og Kriss Sison kan have interesse.

Spændende, original og velskrevet fantasy for de 12-14-årige.