Atter en underholdende dameroman af Helen Dunmore, som blev introduceret på dansk i fjor med Zennor i mørke. Romanen foregår på et forfaldendt engelsk herresæde op til 1. Verdenskrig. Her vokser Cathy og hendes lidt ældre bror Rob op med en hidsig bedstefar. De ved ikke, hvad der er sket med forældrene, men finder efterhånden ud af, deres mor har forladt dem som små og deres far er blevet gal af smerte og sendt væk. Cathy og Rob er tæt knyttet til hinanden, så tæt, at de indleder et forhold til hinanden. Da hun er 17, bliver hun gravid, og i dybeste hemmelighed får hun fjernet fosteret. Det er en traumatisk oplevelse, som Cathy vender indad og i en tid er hun som tabt for omverden. Rob stikker af med tjenestepigen, krigen bryder ud og Cathy kæmper ene kvinde med gårdens drift. Efter krigen rejser hun væk med den nabo, som i mange år stilfærdigt har gjort hende sin opvartning. I referat lyder handlingen mere banal, end den egentlig er. Vel er der forsmåede hjerter og ulykkelig kærlighed, men netop som romanen er ved at blive lidt for kulørt, udvikler den sig til at blive et følsomt og intenst portræt af Cathy og hendes længsel af at høre til hos nogen. Dunmore er et navn, man må huske på, og hun placerer sig solidt et sted mellem Binchy/Pilcher og Wesley/Trollope.