Books / nonfiction

Den levende familie : mentalisering: nærvær gi'r selvværd


Description


Med udgangspunkt i begrebet det anerkendende nærvær og ved hjælp af metoden den anerkendende dialog giver forfatterne anvisninger på, hvordan forældre kan udvikle en mere bevidst tankegang og et mere levende samvær i parforholdet og i forholdet til deres børn.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 17. Sep. 2009

By

By

Jytte Kjær Schou

d. 17. Sep. 2009

Bogen henvender sig til forældre, der har brug for inspiration og praktiske redskaber til at skabe et harmonisk familieliv, der giver deres børn de bedste udviklingsmuligheder.

Forfatterne er alle fagfolk, to psykologer, en psykiater og en sundhedsplejerske, med erfaring i familieterapi. Bogens forgænger Det levende parforhold, 2007, bygger på det samme grundlag. Forfatternes udgangspunkt er, at det er trivslen i parforholdet, der bestemmer, hvor trygge og harmoniske børnene bliver, og derfor skal al forandring begynde hos forældrene. Forståelsesrammen hedder anerkendende nærvær og midlet anerkendende dialog. De faglige indgangsvinkler er tilknytningsteorien, neurobiologien samt anerkendende psykologi og pædagogik og narrativ metode. De beskrives enkelt og forståeligt som optakt til den praktiske del af bogen, der forklarer den anerkendende dialog og giver udførlige eksempler på den forældrene imellem og mellem børn og forældre. Layoutet er indbydende og teksten overskueligt sat op med farvede bokse med case stories og spørgsmål til eftertanke.

Med sin specielle indgangsvinkel, der tager udgangspunkt i forældrenes forhold, er bogen et oplagt supplement til den gængse litteratur om børneopdragelse.

En velskrevet, alment forståelig selvhjælpsbog, der forener teori med praksis og giver forældre en god baggrundsviden og gode praktiske redskaber til at skabe et levende og harmonisk familieliv.


Sygeplejersken

Årg. 110, nr. 6 (2010)

By

By

Hanne Lindhardt

Årg. 110, nr. 6 (2010)