Books / fiction / roman

Den lille cafe i København


Description


Kate Sinclair arbejder med PR i London. Hun bliver snydt for en forfremmelse, men får i stedet chancen for at promovere København og den danske hygge for 5 uregerlige, engelske journalister og bloggere.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. June 2020

By

By

Maria Sjøblom

d. 4. June 2020

Kate Sinclair arbejder med PR i London. Hun blive snydt for en forfremmelse, men får i stedet chancen for at promovere København og den danske hygge for fem uregerlige, engelske journalister og bloggere. Hyggelig underholdning med et dansk tvist for især kvindelige fans af chick lit.

Kate nyder livet. Hun er stolt over sit job på Londons største PR-bureau og ikke mindst sin charmerende kæreste, Josh. Men han går bag ryggen på hende, stjæler hendes idéer og længe ventede forfremmelse og viser sig at være en koldhjertet mandschauvinist. I stedet for bare at give op sikrer Kate en stor aftale med en dansk direktør, som vil åbne et nyt dansk varehus i London. Nu skal hun bare styre en flok modvillige journalister gennem en PR-tur rundt i København. Det går ikke stille for sig, når de engelske journalister kaster sig over de gratis glæder.

Sød feel good, en smule romantik og ikke mindst nærmest skamløs ros af den danske levevis og danske brands - dét kan vi lide! Under den engelske serietitel "Romantic escapes" er der allerede udkommet seks bøger, hver med fokus på en ny hovedstad. Den smukke forside promoverer en nominering som "Årets kærlighedsroman", hvilket den dog ikke helt lever op til.

Den lidt mere sexede serie "Dream maker" af Audrey Carlan, der indledes med Dream maker. [Bind] 1. Paris, New York, København, Milano, tager også afsæt i forskellige byer rundt omkring i hele verdenDream maker. Bind 1. Paris, New York, København, Milano.