Books / fiction for children / humor

Den lille heks møder Alfi


Description


Den lille heks møder alfen Alfi, der græder, fordi en drage har stjålet hendes spejl. Men den lille heks finder heldigvis ud af, at Alfi går i søvne.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 15. Sep. 1999

By

By

Susanne Thøfner

d. 15. Sep. 1999

Den lille heks og hendes venner møder alfen Alfi, der er ked af det, fordi en slem drage har stjålet hendes spejl. Den lille heks finder ud af, at Alfi selv har gemt sit spejl i søvne, og nu kan alle vennerne hygge sig med pandekager og syltetøj. Bogen, der er 6. bind i den serie, der indledes med Den lille heks (99/03), viser på sit kulørte omslag den lille heks og den glade Alfi med det genfundne spejl. Læserne vil have størst glæde af at have læst de første par bind i serien før denne for at være bekendt med personerne, men bogen kan dog også fungere, hvis den læses enkeltstående. Den er gennemillustreret med forfatterens egne, farvestrålende tegninger, der er udført i en enkel og humoristisk, men noget stereotyp streg. De korte og ret enkle sætninger er sat på korte, læsevenlige linier og med ret store typer. En venlig lille historie, der i lige høj grad henvender sig til drenge og piger og vil more begynderlæserne fra 8-9 år.


The libraries' assessment

d. 15. Sep. 1999

By

By

Lars Damm Jensen (skole)

d. 15. Sep. 1999

Femte bog i serien om den lille heks, der undervejs har fået både kost, butik og venner, en trold og en krage. I denne bog tager de på udflugt for at plukke bær til syltetøj og møder en lille hulkende og selvoptaget alf, der har mistet sit kæreste eje, et spejl. Hun tror, at en skrækindjagende drage har stjålet det, og hun er meget bange. Vore trofaste venner overnatter hos hende og finder ud af, at hun i søvne gemmer sine ting. Alt ender således som det skal, i fryd og gammen. Bogene er sat i korte overskuelige linier og åben sats. Den er gennemillustreret med enkle og store tegninger i glade farver af selve handlingsforløbet, og på en del af siderne er der tegnet et mylder af sjove, små indfald, som læseren vil nyde og more sig over. Serien er fin til selvlæsning og læsetræning, når den første læseindlæring er overstået i indskolingen.