Velegnet som selvlæsning fra ca. 1. eller 2. klasse, altså fra ca. 7 år, såvel for piger som for drenge.
Flot layout, farvestrålende, udtryksfulde tegninger, og en god sjov historie, vil gøre bogen til en succes. Sproget og typografien er velegnet for målgruppen. Trolle har spist en magisk nød, der gør ham i stand til at flyve, problemet er bare at nødden er Alfis, og uden nødden kan hun ikke flyve. Heksen trøster Alfi, og i heksens bog læser de, hvad man skal gøre når Alfi vil flyve. Der gøres mange forsøg på at finde en ny nød, ikke mindst af Trolle, som gerne igen vil være gode venner med Alfi. Heksens gode råd hjælper og bliver den endelige løsning på Alfis flyveproblem.
Der er udgivet en snes bøger om Den Lille Heks, og denne titel passer fornemt ind i samlingen.
En god bog man får lyst til at se nærmere på, og når man har åbnet den, læser man den.