Books / fiction for children / roman

Den lille heks og Hexikon


Description


Den lille Heks vil brygge efter en opskrift i Hexikon. Mens hun finder urter, går Alfi i gang med at bruge bogen. Uha, det går galt!

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Sep. 2011

By

By

Vibeke Axelsen

d. 22. Sep. 2011

Bogen vil interessere og kan læses af begynderlæsere fra ca. 8 år. Den er til fritidslæsning.

Forfatteren er også illustratoren, hvilket tydeligt kan mærkes i det tætte samspil mellem tekst og billede. Persongalleriet er Den lille Heks og hendes kreds; Trolle, Guffe, Krage og ikke mindst Alfi, som også denne gang kommer galt af sted, som så ofte før i bøgerne om Den lille Heks. Den lille Heks vil brygge. Hun læser i sin vigtige bog Hexikon og drager så ud fra tårnet for at finde ingredienser. De andre leger imens heks, der brygger, men Alfi er ikke tilfreds. Hun vil gøre det "rigtigt". De andre tør ikke være med til at læse i Hexikon og går deres vej. Det går galt. Alfi får sat ild til tårnet. Hun bliver reddet af Den lille Heks, men tårn og bog er brændt. For at få en ny bog må de ud på en rejse helt til Spang Kuk. Bogen slutter med en cliff hanger: Den lille Heks og hendes venner drager af sted, og nye eventyr venter dem. Det afsløres sidst i bogen, at der vil udkomme en Vejen til Spang Kuk 2.

Charlotte Fleischers bøger om Den lille Heks er superlette at kende dels på de herlige tegninger, dels på bogens størrelse og dels på indholdet. Denne bog er en i en meget lang række af bøger med dette persongalleri, men det er første gang, den lægger op til en fortsættelse.

Alle fans - og der er mange - af bøgerne om Den lille Heks vil tage imod også denne med glæde. Illustrationer og tekst appellerer til børns fantasi og energi. Der er som regel også en god morale.