Books / fiction for children / roman

Den lille heks og tyven


Description


Krage elsker ting, der skinner. Han glemmer, at han tog Alfis halskæde på, da vennerne gjorde hendes hus i stand. Pludselig savner Alfi halskæden. Er der en tyv i huset?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. Nov. 2003

By

By

Helle Andersen (skole)

d. 5. Nov. 2003

Serien med den lille heks og hendes gode venner fortsætter her i bog nr. 14 med samme friske fortællestil, skægge og farverige illustrationer og de herlige sidehistorier oveni. Bagsideteksten angiver fint bogens tema og benytter samtidig de korte helsætninger, som er så karakteristisk for hele bogen. Forsiden tydeliggør Krages dilemma, om han opfattes som tyv eller ej samt en mistroisk Alfi og heksen som problemløser. Alle hjælper Alfi med at sætte hendes hus i stand. Trolle og Alfi maler, heksen slår søm i, og Krage pudser ting. Da alt skal sættes på plads igen, opdager Alfi, at hendes elskede halskæde er forsvundet. Denne skinnende genstand har Krage i distraktion hængt om halsen, og den er så gledet ind under kraven. Nu tør Krage ikke aflevere kæden til skrappe Alfi, der allerede taler om en tyv iblandt dem. Hele selskabet spiser hos heksen, men krage har det elendigt. Midt om natten returnerer han kæden, men træder desværre i noget rød maling. Alfi afslører "tyven", men heksen sørger for at få Krages historie frem i lyset. Alfi fortryder sin skarpe tunge, og læseren ånder lettet op, for nu er de alle venner igen. En dejlig læseoplevelse for børn fra ca. 8 år, der er kommet lidt i gang med læsningen. Velegnet både i skolen og i fritiden.