Books / fiction for children / roman

Den lille mus og muldvarpen


Description


En oplæsningsbog bestående af 7 selvstændige kapitler om musen og muldvarpen. Om at bruge fantasien, om at opleve med alle sanser, men først og fremmest om værdien af et godt venskab.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 27. Sep. 1999

By

By

Ulla Møller

d. 27. Sep. 1999

En oplæsningsbog om venskab for de 5-8-årige. Den består af syv selvstændige kapitler og er derfor velegnet til en uges godnatlæsning. Syv fortællinger om at være venner, blive uvenner og venner igen, om at bruge fantasien, om at opleve med alle sanser og om at være ked af det og blive trøstet af en ven. Stemningen, personerne og budskabet minder en hel del om Bamse og Kylling med de på en gang barnligt naive og alligevel voksne dyreskikkelser, der formidler en god portion livsvisdom til børnene. Bogens univers er meget begrænset, der er kun de to hovedpersoner og en birolle til muldvarpens tøjelefant Jimmi-Lee. Der er en del direkte henvendelser til tilhøreren, hvilket lægger op til snak om genkendelige oplevelser og følelser. Sproget virker undertiden en smule højstemt, det kan dog let tilskrives oversættelsen. Omslaget prydes af et par søde akvareller, der viser de to venner i to af bogens episoder. De samme illustrationer samt flere andre ses inde i bogen. Her er de dog langt fra så indbydende, fordi de gengives i gråtoner med et temmelig "uldent" præg.


The libraries' assessment

d. 27. Sep. 1999

By

By

Lars Damm Jensen (skole)

d. 27. Sep. 1999

En herlig lille bog, der poetisk og med menneskeliggjorte dyr fortæller om venskabets mange facetter. Historien og stemningen i den har et strøg af "Drømmetime med Janosch" over sig. Muldvarpen og musen bor ved det store kastanietræ og har det med hinanden, som mennesker nu har det. De bliver af og til uvenner om snart det ene, så det andet, men formår hver gang at blive rigtig gode venner igen. De tilgiver og kommer hinanden positivt i møde. Bogen rummer syv små historier alle med ovennævnte tema i forskellig indpakning lige fra studier i kogebogen over søvnløshed en hed sommernat til en månerejse. Alle opslag er illustreret med sort/hvide tegninger, der støtter teksten. Historierne er velegnede til højtlæsning og en snak om venner og venskab for elever i indskolingen. Selvlæsning fra omkring 4. klasse.