Books / fiction for children / billedbøger

Den lille og den store grævling og det kæmpestore skænderi


Description


Lille grævling og store grævling er bedste venner, men en dag, hvor de er på fisketur, bliver de uvenner. For 3-6-årige og deres voksne.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Mar. 2022

By

By

Kirstine Louise Grøngaard

d. 18. Mar. 2022

Lille grævling og store grævling er bedste venner, men en dag, hvor de er på fisketur, bliver de uvenner. For 3-6-årige og deres højtlæsende voksne.

Den lille grævling vil gerne opleve eventyr og helst sammen med sin bedste ven, den store grævling. Omvendt er den store grævling glad for den lille grævling, som elsker kage. Men på en fælles fisketur kommer de op at skændes, da lille grævling fanger en gammel støvle og store grævling begynder at grine. Lille grævling bliver sur, det samme gør store grævling og ingen vil sige undskyld. De går hver sin vej og beslutter begge at finde sig en ny ven. Men hvor finder man en ny ven, og måske er det i virkeligheden slet ikke det, de ønsker? Kan de mon blive gode venner igen?.

En detaljeret og sød billedbog med farverige billeder i lækkert glanspapir. På billederne er der mange fine detaljer at gå på opdagelse efter, og alle dyrene i bogen er tegnet med personlighed. Bogen kan fint være afsæt for en samtale med børn om hjælpsomhed, venskab og vigtigheden af at tilgive.

Store Bjørn og Lille Bjørn handler også om to (dyre)venner som bliver uvenner.