Husarrest, censur, poesi og livets store spørgsmål bliver her inkorporeret i fortællingen om den lille pige Almitra. Filmen er tilladt for alle, men frarådes børn over 7 år.
Da pigen Almitras far døde, stoppede hun med at tale. De eneste venner hun har er mågerne, men da hun en dag tager med sin mor på arbejde, møder hun kunstneren Mustafa. Mustafa holdes fange i husarrest, da regeringen mener, at hans kunst er farlig, og at han opildner til oprør. Almitra lærer Mustafa at kende og lytter til hans vise ord om retfærdighed, kærlighed, godhed. Da hun opdager, at fangevogteren og regeringen vil narre Mustafa og slå ham ihjel, prøver hun at hjælpe. Men det er ikke altid, tingene går som man ønsker. Filmen har dansk tale, og er baseret på bogen Profeten af Kahlil Gibran.
Dette er en meget flot og poetisk film, hvor man i starten virkelig lytter til Mustafas tale om livets store spørgsmål, desværre bliver det hele lidt for belærende og langhåret, og man stopper med at lytte. Filmen er flot og har en vigtig fortælling, men man er desværre ikke særlig underholdt, selvom filmen er krydret med små gode sange.
Filmen minder mig om Mia og Migoo, der dog har mere humor og underholdning.