Books / fiction for children / omvendte eventyr

Den lille Rødspætte og ulken


Description


Billedbog. Omskrivning af eventyret om Den lille Rødhætte. Den lille Rødspætte skal hen til sin søsyge onkel Kulmule, da den møder den stygge ulk. Ulken finder ud af, hvor Rødspætte skal hen, og så bliver det farligt. Hvordan ender historien mon?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. Dec. 2014

By

By

Marianne Agger

d. 15. Dec. 2014

Livet i havet er fascinerende, og når man så kombinerer det med Grimms eventyr om Den lille Rødhætte, bliver det også sjovt og underholdende. Anderledes omskrivning af det kendte eventyr primært for børn fra 3-6 år, men den kan også være relevant i skolen for ældre børn.

Brummerstedt, der er lærer, og kunstmaler Legind-Hansen debuterer med billedbogen her. Den lille Rødspætte sendes over til Onkel Kulmule, der er blevet søsyg. Rødspættes mor siger, hun skal følge den lige vandvej og passe på den stygge ulk. På vejen møder Rødspætte en vandmand, nogle skrubber og den stygge ulk. Ulken spørger, hvor hun skal hen, og får hende til at plukke søanemoner til sin onkel. Imens svømmer ulken hen og æder onklen. Da Rødspætte kommer derhen, undrer hun sig over sin onkels underlige udseende. Hun bliver spist, men reddes, da en sværdfisk sprætter ulkens mave op.

Sjov omskrivning af eventyret, der er brugt i mange sammenhænge efterhånden. Teksten flyder godt, og der er leg med ord og talemåder i den. Malerierne er holdt i få, stærke farver, hvor den blå og grønne farve er dominerende. Billedsiden giver en god illusion af at være under vand.

Gennem tiden er eventyret omskrevet på forskellige måder. For samme aldersgruppe findes fx Rødhætte, Ulven, mormor og Skovtrolden, men ideen med fiskene og ordspillene er fin, så bogen om Rødspætte fungerer bedre.