Den bondegårdsferie, som Anton med så stort besvær fik sin ven, den lille vampyr, med på i bd. 3 bliver ingen succes. Det havde Anton godt nok heller ikke regnet med, men ikke bare er derkedeligt på landet, de andre børn er dumme, han har flere konflikter med forældrene, han beskyldes for at være æggetyv og får halsbetændelse. Men værst - han bliver uvenner med vampyren Rudolf, somhan dog til slut redder fra at falde i kløerne på landsbylægen, der er vampyrjæger. Eneste lyspunkt er Rudolfs søster Anna - også vampyr. Deres gensidige hengivenhed for hinanden synes dog under degivne omstændigheder at være noget udsigtsløs. Trods megen tale om blod, flyder der ikke en dråbe. Læseren må som i de øvrige bind nøjes med tanken om, hvad der muligvis kan ske om lidt. Men detsker ikke. Anton er et ensomt - måske psykotisk barn, der har svært ved at komme i kontakt både med andre børn og med sine forældre. En halvmorsom lidt kedelig bog - serien er efterhånden endt idet småpjattede. Antonsmange uhyggelige vampyrbøger, der tit omtales, ville nok have en større chance. Forsidebilledet viser en situation, der ikke er med i bogen. Den vil let kunne udlånes til9-12 årige, men vil skuffe, hvis de forventer en gyserhistorie.