Books / nonfiction / opbyggelig litteratur

Den lydhøre Gud : nær nok for dig


Description


Gennem bibeltimer, prædikener og andagter beskrives Gud, som han har åbenbaret sig i naturen, samvittigheden og først og fremmest i Bibelen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Mar. 2005

By

By

Hans Michelsen

d. 23. Mar. 2005

Gennem en række tekster mest af forkyndende karakter ønsker forfatteren at vise at Gud er lydhør over for mennesket, men samtidig er han almægtig og absolut og uforanderlig i sin almagt. Forfatteren understreger dette, fordi han i tiden ser en relativisme, hvor det enkelte menneske i sin individualisme tegner sit eget billede af Gud. Men mennesket skal ikke gå til filosofferne og tænkerne for at lære Gud at kende, men til Gud selv. Forfatteren mener, at Gud har åbenbaret sig på forskellig vis over for mennesket, nemlig i naturen (der må findes en almægtig Gud), i menneskets samvittighed og ikke mindst gennem Bibelen, hvor det som det eneste sted fremgår, hvordan Gud vil frelse mennesket. Emnet behandles i temaer med overskrifter som Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, Menneskesønnen, Barnekårets ånd og Gud, du er rig. Oprindelsen til stoffet er prædikener, bibeltimer og kortere andagter, og det giver bogen en vis ujævnhed. Bogen adskiller sig ikke meget fra andre forkyndende fremstillinger, og den egner sig sikkert bedst til at blive formidlet.



Information and editions