I denne bog forsøger Ørum gennem billeder, tanker og erindringsglimt at redegøre for forfatterskabets grundlag. Hans teori er, at vi alle er født med nogle iboende egenskaber, som alt efteromstændighederne kan udvikles i den ene eller anden retning. Det forårsager angst og skyldfølelse udsprunget at for andre at se banale og tilsyneladende ubetydelige hændelser i barndommen, somaltid bliver siddene. Ørum beretter om sådanne hændelser fra barndommen og frem i tiden og skaber gennem brudstykker et selvportræt. Vi vidste i forvejen, at han kan fortælle en historie, der altider psykologisk overbevisende. Men han kan også skildre psykologiske fænomener mere klart og naturligt end de faglige grundbøger. Han er autodidakt, men med et grundigt studium bag sig, og så harhan audodidaktens fordel, at kunne se utraditionelt og uhildet på tingene. Han har i forvejen en stor, trofast læserkreds, den bliver ikke mindre med denne bog.