Music / for børn

Den magiske maske


Description


Den unge konge Christian d. 7. er udnævnt til regent, men grev Reventlow og enkedronningen styrer lovgivningen. Christian er blevet gift med Caroline Mathilde, men bruger tiden med støvlet-Katrine. Da en meget vigtig maske forsvinder fra slottet, truer det kongens magt.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. Apr. 2020

By

By

Charlotte Cathrine Pedersen

d. 27. Apr. 2020

Musicalen om den magiske venezianske maske foregår på Christian d. 7.'s tid. Da masken forsvinder truer det kongens magt. For det publikum, der holder af en børnemusical.

København, ca. 1770. Christian d. 7. er i en ung alder blevet gift med Caroline Mathilde. Han lever hellere det vilde natteliv i Nyhavn, hvor støvlet-Katrine er hans ledsager. På slottet hænger en veneziansk maske, der ifølge overtroen ikke må fjernes, da det så vil gå galt for kongeriget. Hverken enkedronning Juliane Marie eller den hårde Grev Reventlow, der bag kulisserne kæmper mod kongens magt, gør livet lettere for den unge konge. Da den venezianske maske forsvinder er gode råd dyre. Både kokkepigerne på slottet og kongens ven Reverdil kommer dog på sporet af den forsvundne maske. Fortællingen er suppleret med kongens "hemmelige venner" fire hvide "klovne", Aha, Jubi, Uha og Øv, der kommenterer alt - og hjælper med at få masken tilbage på plads. "Den magiske maske" er skrevet af Gunvor Reynberg og komponisten Christian Dahlberg, Instruktion af Bo Skødebjerg. Forestillingen er opført i Tivolis Glassal, 2018.

De farverige kostumer og den kreative lyssætning medvirker til en visuel flot oplevelse. Der er fine sang- danse- og skuespilpræstationer i stykket. Men det fungerer ikke som filmisk oplevelse. Bør opleves i teateret i stedet.

Se fx andre af Eventyrteaterets forestillinger.