Books / fiction for children / gå på opdagelse

Den magiske rejse : en eventyrlig findebog


Description


Billedbog. En bamse stjæles af en blå fugl fra en lille piges værelse og kommer ud på en lang rejse. Følg bamsen på dens spændende rejse og gå på opdagelse de mange steder, den besøger.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 6. Aug. 2014

By

By

Stine Veisegaard

d. 6. Aug. 2014

Anderledes og fantasifuld findebog, der både er stemningsfuld og kunstnerisk i sit udtryk. Henvender sig til børn i alderen 3-7 år og er et alternativ til de typiske myldre-tegninger, som bl.a. findes i Flunkerne.

Den japanske kunstner Akemi Yamagata har skabt en forunderlig og ganske kreativ "gå-på opdagelses" bog. Bogen præsenterer smukke detaljerede dioramaer, hvor teknikken er at placere miniature-figurer og genstande i tre dimensioner foran en malet baggrund eller scene. En bamse kommer ud på en lang rejse, da den stjæles fra en lille piges værelse af en blå fugl. Rejsen varer flere år, og til sidst vender bamsen tilbage til den lille pige, som nu i mellemtiden selv er blevet mor. På 15 store dobbelte sider ses de oplevelser og verdener, som bamsen besøger: en skole i skoven, oceanerne, ørkenen, et koldt snevejrsklædt landskab og mange flere steder. Teksten opfordrer barnet til at finde en række genstande, men bogen gemmer samtidig på så mange detaljerede genstande, at der er lagt op til flere timers underholdning og fordybelse.

Findebøger er populære. Denne adskiller sig i stil fra det, man finder i "Holger-bøgerne". Denne minder i layout, teknik og udformning om forfatterens forrige findebog: Måneskinsnatten fra 2013.

Findebog med stemningsfulde dioramaer. Nærværende bog kan i kraft af sit flotte kunstneriske udtryk helt klart anbefales til børn og deres voksne oplæsere, som her vil få mange timers underholdning i jagten efter de mange flotte figurer og genstande.