Books / fiction for children / dramatik

Den magiske ring


Description


Drama. Fanny er ny i klassen og offer for grov mobning. Der er kun én af drengene, der taler med hende. Fanny er stærk, men hun må bukke under for mobningen og er væk fra skolen i flere dage. Hun vil have hævn! 13 roller + musikere, ude og inde locations. Varighed: Ca. 1 time.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 12. May 2014

By

By

Lisbeth Thue Hansen

d. 12. May 2014

Drama med 13 medvirkende og evt. musikere. Fortællingen er fordelt på 10 scener og har en varighed på 60 minutter. Rollerne kan deles af flere, så der er opgaver til hele klassen/dramahold. Fra 7. klasse/tilskuere fra 5. klasse.

En helstøbt fortælling, begået i samarbejde med ungdomsscenen Opgang2. Stykket drejer sig om mobning og hævn. I 1. scene er flere drenge fortællere, der i bagudsyn forklarer publikum, hvad der er sket. Læreren tager over. Alle elever har fået krisehjælp. Hele klassen er skyldige. Fanny er ny i klassen og offer for grov mobning. Der er kun én af drengene, der taler med hende. Fanny fortæller klassen om sin magiske ring, der gør bæreren af ringen usynlig. Fanny er stærk, men hun må bukke under for mobningen og er væk fra skolen i flere dage. Hun vil have hævn, specielt over Norma, der er den værste plageånd. Hun tilkalder, vha. ringen, to onde ånder fra Evil Service A/S. Alle får en forskrækkelse, og det ender med, at Norma springer ud ad vinduet. Heldigvis overlever hun, og de to piger finder sammen i et venskab. Sproget er letforståeligt og til tider poetisk. De 4 sange har rimede versefødder, og der er god instruktion til fremførelsen i fine regibemærkninger. Oxenvad har skrevet flere stykker drama.

Dramaet Imens vi leger far, mor og børn omhandler også mobning.

Stykket er helstøbt, spændende fortalt og velegnet at opføre for et dramahold i udskolingen. Det drejer sig om mobning og er relevant at se for alle på skolen.



Information and editions