Claus Møldrup, der er cand.pharm., vil med denne bog gøre opmærksom på en samfundsudvikling mod den medicinsk forstærkede normalitet, altså dette at en stor del medicin og andre medikamenter bruges til at forstærke og forbedre ydeevne og præstationer, ikke til at behandle symptoner. Brugen af EPO er et meget aktuelt eksempel, fra sportens verden, som fordømmes af alle, men hvad med Viagra, Fontex, Betablokkere o.s.v., for slet ikke at snakke om Estacy, som bruges af et utal af unge mennesker. Alle disse midler bruges ikke til at forhindre sygdomme, men til at optimere tilværelsen, og det har Møldrup sådan set ikke noget imod, men hvor går grænsen for det umoralske og det skadelige. Det debatterer Møldrup, med mange tankevækkende eksempler, hvor ens forudfattede meninger bliver sat på prøve, og Møldrup peger på en udvikling i genmedicinen der har dystre perspektiver i de kommende år. En debatbog uden hysteri og moralsk løftede pegefingre, men en bog der stilfærdigt peger på en række etiske problemer i vores omgang med sundhed og livskvalitet og trangen efter den perfekte tilværelse, som altså har nogle negative bieffekter.