Books / fiction for children / roman

Den mystiske søvn


Description


Alle sover, undtagen hundene, og de er i et døgn alene i England.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Ulla Harne

d. 18. Dec. 2018

Disse to bind om de 101 dalmatinerhunde, kendt fra bl.a. Disneys udmærkede filmatisering, udkom første gang i henholdsvis 1959 og 1969. Denne nye udgave er et fotografisk optryk af deoprindelige udgaver, kun forsiderne er rettet lidt til, så de ser lidt mere nutidige ud. Bind 1 handler om en grusom pelsinteresseret dame, Gemena von Grum, som stjæler de yndige dalmatiner-hvalpefra deres hjem hos de ejegode Kærs for at lave pelse af deres skind. I bind 2 er Gemena von Grums Helvedhus overtaget af familien Kær med hunde - nu hedder det Held-ved-hus - og alt ånder idyl. Menen mystisk søvn, som rammer alle bortset fra hunde, hærger. Hundene lokkes af stjernen Sirius, men reddes bl.a. takket være premierministerens hund. Historien fortælles fra hundenes synsvinkel,hundene ejer menneskene og ikke omvendt, og den er fortalt i et meget gammeldags sprog og i en meget engelsk stil. Nutidens børn vil have svært ved at forstå al den megen herskab/tjenestefolk-snak,og historien er langsom omat komme i gang. Bind 1 har en vis charme, men bind 2 virker helt forvrøvlet. Jeg tror ikke, bøgerne vil få en renæssance, dertil er de for omstændelige, og der erdesuden siden kommet mange fremragende dyrebøger, som er bedre at læse højt. Bøgerne her henvender sig til de ca. 8-12-årige til oplæsning.


The libraries' assessment

d. 5. Apr. 2019

By

By

Inge Friis-Hansen

d. 5. Apr. 2019

Selvstændig fortsættelse af Hund og hund imellem. Faren kommer ikke denne gang fra Gemena von Grum, men fra Sirius, hundestjernen, der tilbyder alle jordens hunde den fuldendte lykke, hvis de vil komme op til ham. Han giver dem tilmed en prøve på lyksalighed. Men naturligvis afslår vore kloge og trofaste dalmatinere - og alle verdens andre hunde -at forlade deres mennesker. Der er mange pudsigheder, men intrigen er så længe om at åbenbares, at det er svært at holde interessen. Begrænset anskaffelse tilrådes.


The libraries' assessment

d. 19. Dec. 2018

By

By

Erik Godske

d. 19. Dec. 2018

Hund og hund imellem, måske bedre kendt gennem filmen af samme navn var for få år siden en succes og blev læst og set af mange. Handlingen var forholdsvis jordnær - mente hundevenner - den kunne da opfattes som et eventyr, men det kan næppe siges om den foreliggede tekst. Mage til vrøvl om en mystisk stjerne, der får alle levende væsener undtagen hunde til at falde i søvn, hvorefter hundene tager magten (over hvem?) er sjælden set. Helt unødvendig anskaffelse, medmindre også den bliver filmatiseret.