Den hollandske forfatters 3. bog på dansk minder en del om den første, Offentlige arbejder, 2002. Igen er det en slags industrihistorie, der i virkeligheden beskriver en mands fortvivlede forsøg på at leve med udviklingen. Bepol ejer et lille skibsværft. Han har formået at omstille produktionen fra træ- til stålskibe, men krisen i 1920'erne er hård ved alle rederierne. Bepol har en ugift datter, som han får afsat til en af de bedste arbejdere, der har fremtiden i sig. Svigersønnen får kontakt med det voksende bjergningsmarked og sikrer kontrakt på en voldsom slæbebåd, men samspillet mellem det gamle værft og de nye produktionsmetoder går ikke godt. Det er en flot - om end lang - beskrivelse af en mand af den gamle skole, der vil alle det godt, men ikke kan indstille sig på de nødvendige forandringer, men historien går desværre ofte død i meget detaljerede beretninger om de mindste detaljer i skibsbyggeriet, så den mere henvender sig til skibsentusiaster end romanlæsere.