Books / nonfiction / håndbøger

Den nye nordiske flora


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. July 2014

By

By

Jørgen Bartholdy

d. 29. July 2014

Til alle botanikere. Amatører som professionelle.

Denne flora udkom første gang i 2003 som en opdatering af Den store nordiske flora fra 1994. Botanikere og bibliotekarer vil genkende den som et vigtigt redskab for botanisk interesserede på alle niveauer. Bo Mossbergs illustrationer er formidable og grundigheden i værket enestående. Floraen tilstræber fuldstændighed, og de mere end 3000 beskrevne arter omfatter både naturligt forekommende og forvildede. Ud over beskrivelse og illustration er der til de fleste arter også et lille udbredelseskort. Med sine omkring 900 sider er bogen ikke til feltbrug, men vil gøre god nytte hjemme i stuen. Der er ifølge forlaget tale om en ny udgave. De få rettelser er imidlertid bagatelagtige. Forordet er således det samme som i 2003 dvs. uden en redegørelse for, hvilke ændringer og forbedringer, der er foretaget, og selv det lille tillæg, der i 2003 udgaven beskriver en række arter, der dengang var kommet til i "en sen fase", er ikke blevet integreret i værket. Den nye nordiske flora bør findes på ethvert bibliotek, men der er ingen grund til at lade denne erstatte 2003 udgaven, hvis denne er i en ordentlig stand.

Denne flora er enestående i sin fuldstændighed. Andre floraer som Gyldendals guide til Danmarks flora er et godt bud til dem, som vil have noget, der er lidt mere bærbart.

Bogen Den nye nordiske flora foreligger her i en ny udgave med kun ubetydelige rettelser i forhold til udgaven fra 2003.