Books / fiction / dystopier

Den nye vej


Description


"Den nye vej" er et kvindestyret samfund, hvor mænd får testosterondæmpende medicin. Vold og kriminalitet er faldet med 93%, men undertrykkelsen af mændene har sin pris. I dette samfund bor Adam, og et venskab med nabopigen får ham til at stille spørgsmål ved samfundet og meningen med livet. For læsere af spekulativ litteratur.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 28. Apr. 2023

By

By

Line Hoffgaard

d. 28. Apr. 2023

"Den nye vej" er et kvindestyret samfund, hvor mænd får testosterondæmpende medicin. Vold og kriminalitet er faldet med 93%, men undertrykkelsen af mændene har sin pris. I dette samfund bor Adam, og et venskab med nabopigen får ham til at stille spørgsmål ved samfundet og meningen med livet. For læsere af spekulativ litteratur.

I en ikke så fjern fremtid lever Adam på 62 år i et samfund styret af kvinder, hvor mænd pacificeres, deltager i forskningsprojekter og modtager testosterondæmpende medicin på særlige mandecentre. Adam bor sammen med sin kontrollerende søster og arbejder som arkivar, men drømmer om at blive gartner. I haven møder han nabopigen Vega, som sætter gang i nogle tanker, om hvorvidt livet kunne være anderledes. Seneste udgivelse af Anne-Pia Jørgensen er Solvejs odyssé.

En interessant roman om samfundsforhold, kønsroller og dilemmaerne ved et matriarkalske samfund sat lidt på spidsen. Anne-Pia Jørgensen er omhyggelig med at opbygge et troværdigt samfund, men omhuen medfører, at romanen er lidt svag i plotafvikling og taber tempo henimod den bratte slutning. Adam virker lige vel naiv af sin alder, men samlet set er det en velskrevet og rolig fremtidsfortælling uden stor dramatik indenfor den spekulative genre.

Romanen har en del tematisk til fælles med 11%, som også skildrer et matriarkalsk fremtidssamfund med undertrykte mænd.