Books / fiction for children / tegneserier

Den røde rubin


Description


Diverse forbrydere har fået fingre i tidsrejseteknologien. Derfor har efterretningstjenester over hele verden indledt et samarbejde for at komme de mange tidsrejseforbrydelser til livs. Mortensen er en sådan tidsagent, der skal finde en berømt rød rubin.

Reviews (4)


The libraries' assessment

d. 28. Mar. 2011

By

By

Steffen Kronborg

d. 28. Mar. 2011

Den røde rubin er for unge og voksne science fiction-læsere.

Genudgivelsen af bind 1 i serien Mortensens mondæne meritter følger mønstret fra genudgivelserne af bind 2 og 3, både med hensyn til formatreduktionen og hvad angår den gennemgribende revision af indholdet. Siden førstegangsudgivelsen i 1993 er billedsiden grundlæggende omtegnet (bl.a. er en kvindelig hovedperson ved denne manøvre blevet tækkeligt påklædt!), replikkerne er totalt omskrevne, de oprindelige sort-hvide tegninger er nu farvelagt, og omslagstegningen er nytegnet. Intrigens plot med en stjålen rubin, som tidsagenten Mortensen har fået til opgave at bringe tilbage til rette tid og sted, er svagere end intrigerne i de følgende albums (trods indslagene med den snarrådige bibliotekar Kate); men Lars Jakobsens billedside var allerede i førsteudgaven forbløffende professionelt udført - og er det stadig.

Tidsrejsen er et af science fiction-genrens vanskeligste temaer at beherske, og Lars Jakobsens debut inden for feltet er ikke helt overbevisende. Der er fortsat et stykke vej op til en af genrens klassikere, Linda og Valentin - samt til de følgende bind i Jakobsens egen serie.

Ud over hovedhistorien rummer Den røde rubin en korthistorie, Tigerens øje, samt en del ekstramateriale i form af skitser, forsideudkast, mv. Genudgivelsen af seriens første bind gør en af de bedste danske science fiction-tegneserier tilgængelig i sin fulde udstrækning. Nu venter vi bare på bind 4 i serien.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Vera Jensen

d. 18. Dec. 2018

Albummets tema er tidsrejser. På et tidspunkt er tidsrejseteknologien kommet i hænderne på skruppelløse forbrydere. Derfor har efterretningstjenester over hele verden indledt et samarbejde forat komme de mange forbrydelser til livs, der bliver begået på tværs af tidsgrænserne. Mortensen er sådan en tidsagent, der skal sørge for, at en meget berømt rubin er i Paris på et givet tidspunkt.Denne jagt på rubinen bringer ham gennem mange tider og mange bekendtskaber. Historien er inddelt i 8 afsnit, der beskæftiger sig med hver sin tid. Diverse personer flintrer gennem de forskelligeperioder, og det kan være ret svært at fastholde den røde tråd. Det er en tempofyldt historie med en masse henvisninger til historiske begivenheder og kendte steder. Bagest i albummet er derendvidere et minileksikon,der relaterer til albummets handling. Albummet er i s/h, og dette medium udnyttes fint af tegneren. Stregen er nydelig og personlig, og billedkompositionerne er enkle ogligetil. Her er ikkemange grafiske krumspring. Personerne er lettere karikerede. Historien kræver en del af sin læser, og albummet henvender sig mest til unge og voksne.


Berlingske tidende

d. 13. June 1993

By

By

Jakob Stegelmann

d. 13. June 1993


Weekendavisen

d. 5. Nov. 1993

By

By

Bo Bjørnvig

d. 5. Nov. 1993