Books / fiction / roman

Den rødhårede flyver (Letlæsning)


Description


Jørgen er på juleferie hos forældrene på Fyn. Et fly styrter ned i skoven, men han finder ingen overlevende. Et par dage senere støder han på den engelske, rødhårede pilot. Jørgen må gøre noget og skjuler ham for tyskerne.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 18. Nov. 2013

By

By

Stine Grabas

d. 18. Nov. 2013

Til læsesvage voksne og unge eller til udlændinge, der er ved at lære dansk. Flot dragende forside, der appelerer til den mandlige læser. Med et lixtal på 24 skal man have et vist kendskab til det danske sprog.

Året er 1943 og Danmark er besat af Tyskland. Jørgen har fri fra studierne og tager til Fyn for at fejre jul med sin familie. Han oplever ubehageligheder på toget hjem og er frustreret over, at han ikke kan gøre noget. En nat styrter et fly ned og Jørgen haster af sted gennem skoven, men det ser ikke ud til, at der er nogen overlevende. Senere støder han på en engelsktalende pilot - den rødhårede flyver. Sammen med sin ven skjuler han piloten, men det er ikke ufarligt. Tyskerne er på nakken af dem. God, spændende historie, som kunne have foregået i datidens Danmark.

Der findes efterhånden mange gode letlæsningsbøger for målgruppen og man kan lede videre i samme serie som denne, nemlig serien Læselyst. Krystalnat af Munck Rasmussen handler også om 2. verdenskrig.

Letlæsningsbog om besættelsestidens Danmark anno 1943. Historien handler om dagligdagen og hvorledes modstandsbevægelsen handlede i det skjulte. Spændende læsning for nok især de mandlige læsere.