Books / fiction for children / roman

Den rustne nøgle : pigen der kunne rejse i tid


Description


Fantasy. Den 11-årige pige Nona finder sammen med sin ven Mark en rusten nøgle. Samtidig rejser de tilbage i tiden, hvor de i et gammelt kloster møder tre børn, der lever under slavelignende forhold i klosteret.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 17. Mar. 2010

By

By

Vera Hollerup

d. 17. Mar. 2010

Bogen henvender sig til børn fra 10-11 år. Målgruppen er børn - især piger, der går efter elementær spænding og mystik.

Forfatteren har tidligere skrevet bøgerne Farlig færd 1944, 2004, og Ørnens mission, 2009, der også har et tidsrejse-motiv. Den 11-årige pige Nona har fået en metaldetektor. Sammen med sin jævnaldrende ven Mark leder hun efter metalgenstande i jorden og finder snart en rusten nøgle. De finder hurtigt ud af, at de nu kan rejse tilbage i tiden - til 1600-tallet. Sproget er enkelt og letlæseligt. Børnenes replikker er skrevet i en gammeldags sprogtone, der nok skyldes, at forfatteren har tilpasset børnenes sprog til den tid de befinder sig i - altså 1600-tallet. Forsiden, der viser mystisk kælder og rusten nøgle med actionprægede børnesilhouetter i forgrunden, illustrerer på udmærket vis bogens tema. Bogen kan udmærket fungere som læse-let-bog for 10-11-årige børn.

For samme målgruppe kan det være udbytterigt at læse Ruth Parks tidsrejsehistorie Den store messingnøgle, 1986. Også Linda Buckley-Archers tidsrejse-trilogi Tidsrejsen er meget spændende, men henvender sig til gode læsere.

Det er en letlæselig bog uden den store spænding. Nogle børn vil måske falde for den enkle og elementære spænding og beskrivelsen af livet i klosteret.



Information and editions