Den sidste bastion

Edvin Lysdal, f. 1932, forsøger sig efter et par lune maritime erindringsbøger, bl.a. Mine skibe fra 1999, med denne folkelige roman om en række skæve eksistenser, som bor i Bastionen - en slags forløber for Christiania, der trues af ekspropriation lige efter Besættelsen. Efter en del skærmydsler, hvor man kommer omkr. områdets beboere, ender alt lykkeligt, som det sig hør og bør i den slags bøger - bl.a. fordi der går politik og sensationspresse i sagen. Fortællingen prætenderer ikke stor dybde, men flyder på et levende sprog samt Lysdals tørre humoristiske tone og evner til at lege med situationskomikken. Ikke alle personer står lige skarpt, men især småsvindleren Torsten, som finder Bastionens forsvundne skøde, og forfatterspiren Benny Traskesen, hvis roman "Bollemælk" til alles overraskelse slår igennem, giver kolorit, ligesom fx sidehandlingen med snedker Lauritz' deroute også er fint skruet sammen. Der er tale om let underholdning solidt plantet i samtidens københavnermiljø og - både på godt og ondt - tilsat et drys dansk folkekomedie. Der har været langt mellem snapsene i den folkelige seniorunderholdning de senere år. Denne, som har en hel del Finn Søeborg over sig, kører udmærket på egne præmisser med en ganske pæn volumenprocent.

Read the full assessment