Film / fiction / drama

Den sidste drøm


Description


Mac Sledge er en midaldrende countrystjerne med alkoholproblemer, og en musikkarriere på stand-by. Da han møder den enlige mor Rosa begynder han langsomt at få mod på livet igen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 14. June 2012

By

By

Ricki Elsgaard

d. 14. June 2012

Amerikansk drama fra 1983, der primært er for den filmhistorisk interesserede og for dem der holder af det nære drama, hvor det er de indre kampe og de personelle relationer der en filmens drivkræfter.

Mac Sledge er en midaldrende ex-countrystjerne, med svære problemer af familiær og alkoholisk art. Da han møder en enlig mor, der ejer en tankstation, begynder han at få mod på livet igen, og langsomt startes han countrykarriere op på ny. Han begynder også at få et spirende forhold til den datter han ikke har set siden hun var ganske lille. Det er et klassisk amerikansk drama om evigtgyldige emner som kærlighed, religion, alkoholisme og (brudte)familierelationer. Den blev belønnet med en Oscar til Robert Duvall for hans eminente spil i hovedrollen, samt for bedste originale manuskript. Herudover var den også fortjent nomineret for bl.a. bedste film og bedste instruktør.

På mange måder minder filmen både i stemning og handling om den fremragende Crazy heart, 2009 der pudsigt nok er produceret af netop Robert Duvall. Instruktøren Bruce Beresford er mest kendt for den oscarbelønnede Driving Miss Daisy, 1989.

God og solid kvalitetsfilm med fremragende skuespillerpræstationer. Filmen er fra 1983 og derfor naturligt nok på mange måder lidt bedaget. Derfor vil den nok heller ikke trække de store udlånstal, selvom det er en lille perle. Ønsker man stor filmhistorisk dybde i sin samling, er den dog ikke til at komme udenom.