Den sidste samurai

Sibylle er jeg-personen i første halvdel af denne kæmperoman, der er forfatterens debut. Hun fortæller om sin familie- og uddannelsesmæssige baggrund, og om hendes arbejde. Hun er enlig mor til Ludo, og hans opdragelse består i, at han får lov til at "lege med" moderens sprogbøger, og inden han skal i skole kan han derfor mange sprog, græsk, hebræisk, arabisk, japansk bl.a., foruden matematiske og fysiske love. Når de skal hygge sig ser de Kurosawas film, De syv samuraier. På et tidspunkt overtager Ludo jeg-fortællerens rolle. Han vil finde sin far, men denne kan ikke opfylde hans behov for faderfigur, så han fortsætter jagten efter den "rigtige". Han opsøger en række berømtheder, som han synes han burde være søn af. Denne jagt er en parallelhistorie til De syv samuraier. Forholdet mellem den enlige mor og hendes barn, og dette barns søgen efter faderidentitet er et godt emne for en roman. Handlingen rammes ind af dels lange passager på oldislandsk, græsk og japansk, (godt nok med oversættelser) og diskussion af sproglige finurligheder i bl.a. hebræisk og arabisk. Hertil komme flere sider med matematiske udregninger. Jeg tror ikke at ret mange læsere vil holde ud til enden, og der er tale om den tykkeste "smalle bog" længe.

Read the full assessment