Chilensk kortprosa om at leve med mænd, man ikke elsker. Primært for litterært interesserede.
Bombals to kortromaner "Den sidste tåge", 1935, og "Ligklædt", 1938, samlet i ét bind i denne første danske udgave. Den første roman handler om en kvinde, der må udholde et kærlighedsløst ægteskab med en mand, der elsker sin tidligere, afdøde hustru. Hun lever kun igennem en livslang fantasi om en måske virkelig elsker, hun mødte en nat, hun i halvsøvne har gået rundt i landsbyen. I "Ligklædt" ligger en kvinde død og ubevægelig på sit dødsleje, men kan stadig fortælle sin livshistorie med spring frem og tilbage i tid. Erindringerne handler om mændene i hendes liv; ham hun elskede og ham, hun var gift med og om at tilgive.
Begge kortfortællinger er metaforer over kvindens indskrænkede muligheder i et mandsdomineret samfund. Bombal som forfatter søger at finde en kvindelig udtryksform; mindre handlingsdrevet og mere drøm/fantasi/metafordrevet skrivestil. Smukt skrevet, men forlanger noget af sin læser.
Bombal har selv erklæret, at hun forsøger at dyrke en sydamerikansk version af feminismen, som Virginia Woolf startede med Sit eget værelse (Ved Merete Ries). Dog er projektet i lige så høj grad inspireret af det fantastiske, surrealismen og det psykoanalytiske, hvorfor læsere også vil kunne kaste sig over sydamerikanske forfattere som Bolaño, Borges og Zambra.
