Jakob Martin Strids historier er, som undertitlen ganske rigtigt fortæller, "for børn og voksne" - fra fire år og op.
Den skaldede mand indeholder fem korte historier, fortalt i det ligefremme og lakoniske sprog, børn selv benytter sig af: "Og så giftede de sig med dem, og de levede lykkeligt sammen alle fire til deres dages ende. Slut." Flere af historierne rummer ud over den kølige konstatering af tilværelsens uforudsigelige mangfoldighed også moralske pointer og stof til videre eftertanke. Historien om manden, hvis berømmelse stiger ham til hovedet og ender med til slut helt at fortære ham, er klassisk i sin enkle struktur. Men for mig er det historien om den meget dumme mand, der for alvor prenter sig i hukommelsen. Hør blot: "Hvor er det synd for mig," råbte han. "Jeg er så klog, og så skal jeg være ven med verdens dummeste mand! Jeg holder det ikke ud!!" Replikken indeholder flere lag af absurditet og giver både barnet og den voksne (op)læser noget at tænke over. Kombineret med Strids stærkt ekspressive tegninger af mere eller mindre vanvittige personer har de fem historier alle chancer for at blive favoritfortællinger hos børnene.
Strids crazyhumor indskriver sig i en lang tradition, der i Danmark bl.a. tæller navne som Flemming Quist Møller og Claus Deleuran.
Genudgivelsen af Den skaldede mand i et mindre format end originaludgaven fra 2002 betegner ikke nogen kunstnerisk landvinding. Men indholdet i bogen er så stærkt, at det snildt tåler formatreduktionen.