Books / fiction for children / eventyr


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 26. June 2000

By

By

Karsten Boll (skole)

d. 26. June 2000

Tegneren og forfatteren Lars Horneman har kastet sig over endnu et folkeeventyr – denne gang med udgangspunkt i Asbjørnsen og Moes samlinger. Handlingen har sit udgangspunkt i ordsproget "den kloge narrer den mindre kloge", hvilket ifølge historiens morale også er i orden, hvis blot det går ud over kongen, som har råd til det og samtidig med er både ondskabsfuld og dum. De ting, hvormed Per narrer kongen, bliver grovere og grovere – han narrer bl.a. kongen til at slå sin kone ihjel. Men da Per har opnået tronen, bliver han ærlig og narrer aldrig mere nogen. Her passer talemåden "målet helliger midlet". Tegneserien er traditionelt opbygget med 5-10 rammer pr. side, og tegnestilen med de karikerede personer kendes bl.a. fra forfatterens Den stærke Hans (97/49) og Frida (96/09). Med ovennævnte udsagn in mente vil dette album fint kunne bruges i et eventyremne i danskundervisningen på såvel mellemtrinnet som i overbygningen samt til selvlæsning fra 3. klasse. Som tegner har Horneman ligeledes illustreret Gyldendals serie Matematik i ....


The libraries' assessment

d. 26. June 2000

By

By

Bo Knudsen

d. 26. June 2000

Litteraturrådet har støttet udgivelsen her. Og at Lars Horneman kan få støtte, forstår man nemt, når man ser hans tidligere tegneserier. I f.eks. Kidnappet i Kosmos (1995) er det tydeligt, at her er en ung tegner på vej op. Hans tegninger sprudler af ideer, og man bliver godt underholdt. Hans første album i farver var Den stærke Hans (97/49). Nu fortsætter han så med endnu en gendigtning af et eventyr. Hos Asbjørnsen og Moe hedder det "Peik". Det er en temmelig tro gendigtning af eventyret, hvor de mere frivole passager dog er væk. Historien er en "Store Klaus og Lille Klaus historie", hvor det er Per, der narrer den dumme konge. Albummet her ligner Den stærke Hans. Stregen er karikeret. Der er ro og overskuelighed i billederne, og den dæmpede farvelægning er pæn. Men jeg synes samtidig, at det virker noget stift og blegt. Det er som om forsøget på at nå en yngre målgruppe, de ca. 7-11 årige, har stækket tegneren. Resultatet er nydeligt, men indfrier ikke de forventninger man med rette kan have til Lars Horneman.