Books / fiction for children / roman

Den sommer far blev homo


Description


13-årige Arvidsjaur skal holde sommerferie med sin far i en gammel campingvogn i en lille flække, hvor den store attraktion er et udendørs das. Er faren på vej til at blive homoseksuel? Hvordan takler han den pornosurfende, 12-årige Indianes tilnærmelser?

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 3. Oct. 2013

By

By

Pia Petersen

d. 3. Oct. 2013

Ungdomsbog om identitet, seksualitet og den usikkerhed, der præger ens liv når man er ung. Kan læses fra 12 år. På forside og bagside kan man se vigtige detaljer fra bogens indhold.

Forfatter har senest udgivet Farvel miss nice girl, 2011. Det er sommerferie og 13-årige Arvidsjaur, der helst vil kaldes Arvid, plejer at være på ferie sydpå med sin mor og far. Men hans mor er stukket af med sin pilatesinstruktør og hans far, der har købt moren ud af huset, har ikke råd til en dyr ferie og har derfor lånt en campingvogn. De er kørt til en lillebitte by i Nordnorge, hvor den eneste attraktion er et udendørs das med diskokugle og gæstebog. Det er i gæstebogen Arvid fortæller om opholdet, så den mere udvikler sig til en dagbog for ham. Der er mange ting der bekymrer Arvid: Hans fars forhold til Roger Berg, der er bøsse. Rogers datter Indiane der gerne vil i nærkontakt med Arvid. Hans forhold til bedstevennen Frank, der har fået hår både oppe og nede. Historien flettes fint sammen med et humoristisk og letflydende sprog. De vægtige emner behandles respektfuldt, men ikke med distance.

Sanne Søndergaards Proforma behandler også homoseksualitet på en humoristisk måde, og dagbogsformen og sprogets tone bærer mig tilbage til Sue Townsends Hemmelig dagbog for Adrian Mole, 13 3/4 år.

Rigtig god ungdomsbog der både vil vække grin og forståelse hos målgruppen.


Fagbladet folkeskolen [online]

d. 18. Nov. 2013

By

By

Helle Friis Mikkelsen

d. 18. Nov. 2013


Jyllands-posten

d. 5. Nov. 2013

By

By

Katrine Sommer Boysen

d. 5. Nov. 2013