Books / fiction for children / roman

Den sorte mand


Description


En mørk nat overrasker en lille tjenestepige ved et tilfælde en mørk, kutteklædt skikkelse. Det skulle hun aldrig have gjort, for den kutteklædte viser sig at være et genfærd med hævntanker.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Feb. 2005

By

By

Jesper Holtoug (skole)

d. 9. Feb. 2005

I serien af letlæselige gysere udkommer her to nye af slagsen: en nutidig spøgelseshistorie på mellemste sværheds-niveau og en historisk gyser på sværeste niveau - henholdsvis omkring lix 13 og 17. Bøgerne er især egnet til læsetræning eller fritidslæsning på mellemtrinnet (fra ca. 10 år) til læsere, der har brug for korte, spændende fortællinger, som alligevel stiller visse krav til læsefærdighederne. Også ældre med læseproblemer, kan få glæde af bøgerne. Her er ikke tale om uforglemmelige læseoplevelser, men om jævnt medrivende historier skåret over den traditionelle model for gysere såvel i indhold som opbygning. Begge fortællinger er fortalt i et roligt tempo med plads til beskrivelser af miljøet og en stilfærdig opbygning af uhyggen. Vel er det uhyggelige fortællinger begge to, men ikke seriøst skræmmende, dertil er de begge for forudsigelige. Nutidshistorien Hvem er det, der banker? beskriver en almindelig, dansk families feriebesøg på et gammelt slot, som viser sig at blive hjemsøgt af et ulykkeligt genfærd i evig søgen efter sin forsvundne elskede. Børnene i historien trodser angsten og hjælper det smukke spøgelse. Den sorte mand er en noget mere mørk genfærds-fortælling om en uskyldig lille pige, der ved en tilfældighed forpurrer en afdøds hævnplaner og herefter hjemsøges af genfærdet. Begge historier er effektfuldt illustreret af dystre kultegninger, som er en del mere urovækkende end historierne.