Books / nonfiction / billedværker

Den sorte sangbog


Description


Tegninger af billedkunstneren Jørgen Haugen Sørensen (f. 1934), baseret på hans skulpturer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. May 2013

By

By

Allan Thomsen Volhøj

d. 27. May 2013

Til interesserede i kunstneren Jørgen Haugen Sørensen. En bog med tegninger, baseret på udstillingen "Den sorte sangbog" på galleri Profilen.

Verden er et slagte- og horehus. Således fristes man til at opfatte verden, når man læser og ikke mindst ser billederne i Jørgen Haugen Sørensens bog. Bogen er fyldt med tegninger, baseret på udstillingen "Den sorte sangbog". Tegningerne er holdt i en sort streg og kul, og er dystre og gnidrede. Tegningerne er små, næsten ordløse fortællinger om dårskab, perversitet, religion og død. Der er næsten ingen tekst til billederne bortset fra små håndskrevne noter, der er svært læselige. Men selvom det er dystert aner man også en vis sort humor i de groteske portrætter af mennesker der kopulerer med noget, der ligner grise. Bogen er bestemt ikke for alle og enhver. Haugen Sørensen har et skulpturelt formsprog forankret i et organisk, abstrakt univers, der på dyster vis skildrer bagsiden af den menneskelige medalje. Haugen Sørensens liv og arbejde er på fint vis beskrevet i Jørgen Haugen Sørensen : en biografi fra 2007. Der er desuden udkommet flere bøger om hans udstillinger, som findes på flere biblioteker.

Jørgen Haugen Sørensens kunst og formsprog er også interessant for dem der holder af danske kunstnere som Bjørn Nørgaard og Marco Evaristti.

En mørk, forvrænget og sort humoristisk bog med et meget smalt publikum.