Books / nonfiction

Den spirituelle vej : en guide til sjælens evolution


Description


Forfatteren udforsker den spirituelle vejs udfordringer og glæder og den spirituelle søgen, søgen efter Den Ultimative Virkelighed bag om fænomenernes verden. Endvidere mange meditationer og indsigter, der kan udløse udvidede bevidsthedstilstande.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Sep. 2003

By

By

Claus Bundgaard

d. 29. Sep. 2003

Bogens undertitel "en guide til sjælens evolution" signalerer meget præcist, at den handler om åndelig vækst. Når den alligevel ikke er helt velvalgt, skyldes det at forfatteren ikke betragter den sjælelige udvikling som en naturlig fremadskridende proces, men mener at den er resultatet af et bevidst valg, som kan hjælpes på vej gennem målrettet spirituelt arbejde. Opgaven går ud på at opgive den personlighedsorienterede bevidsthed, som begrænser os til dette ene liv og derfor resulterer i kortsigtede og egoistiske tanker og handlinger. Målet er den sjælsbaserede bevidsthed, der oplever i evighedens perspektiv. Bogen er en fortsættelse af Vejen til kraft, bd. 1-2 (1995-96) og videregiver som denne et kanaliseret budskab, som forudsætter stor fortrolighed med nyreligiøs tænkning og terminologi. Men forfatteren er ikke den store pædagog og gengiver store dele af sin kosmiske dialog i tilsyneladende ubearbejdet form. Bogen er illustreret med en række plancher, der ikke tilføjer teksten meget, men bedre ville kunne understøtte en foredrags- eller undervisningssituation.