Selvbiografi, historie og poetiske fortællinger om klovne blandes i denne novelle- og digtsamling, der minder os om latterens nødvendighed. Anbefales til læseren med fantasi og kulturhistorisk interesse.
Arne Bjørk (f. 1941) er uddannet på Odense Teaters skuespillerskole og har bl.a. spillet klovn i Cirkus Benneweis. I denne samling af korte noveller, som genremæssigt krydser indover poesien, tager Bjørk afsæt i sit eget liv med vejen ind i cirkusbranchen som klovn og mixer det med den fiktive fortælling om "den stille klovn". I den første novelle forlader den stille klovn paradisets have og begiver sit ud i verden: "Og han ville få menneskene til at le, og han ville få menneskene til at græde. Han ville gøre menneskene stille. Stille så de ville mærke, at de var til." Den stille klovn møder flere berømte, historiske klovne, men oplever også verdens ondskab, fx kz-lejre under anden verdenskrig. Til sidst møder han den lille klovn, August. Novellerne kan læses som en samlet fortælling.
Hvad angår indholdssiden, er det en fin og original idé at blande selvbiografi med fiktion, og undervejs er der interessante betragtninger over klovnens sociale funktion. Udstrykssiden og det sproglige plan kan imidlertid forekomme en anelse upræcist.
Er man til bøger, som hylder den frie fantasi, kan man ikke komme udenom Antoine de Saint-Exupérys Den lille prins, som formentlig har været til inspiration for Arne Bjørk.