Books / fiction for children / roman

Den stjålne slange


Description


Krimi. Netop ankommet til Læsø på ferie bliver Laila og Gustav indblandet i en sag om en stjålet slange - en grøn mamba. Miss Lizzy, cirkusejer og halvt indianer, beder dem hjælpe. Men det er ikke ufarligt.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Feb. 2011

By

By

Karsten Boll

d. 3. Feb. 2011

En god vedkommende historie for den gruppe, der endnu ikke er rutinerede læsere. Bogen kan teknisk læses fra 10 år, men bogens personer skal i 9. klasse. Derfor henvender bogen sig til dem, der skal i (6.) 7. klasse. De får en historie, der kan fange deres interesse og derved være med til at øge læsetræningen. Forsiden skærper interessen for indholdet.

Forfatteren, der bedst kendes fra Vil du se min smukke navle, har lavet en udmærket og vedkommende historie. Hovedpersonerne Laila og Gustav kendes fra tidligere titler Manden med hestehalen (09/12) og Død mand sladrer (10/37). Aldersmæssigt udvikler hovedpersonerne sig. Denne gang foregår handlingen på Læsø, hvor Gustav er inviteret med Laila og hendes mor på ferie. Intentionen om at holde ferie ødelægges, da de bliver involveret i en stjålen giftslange fra et cirkus. Efter diverse forviklinger lykkes det parret med hjælp af politiet og den bestjålnes personale at få fanget slangetyven. Sprogligt meget let tilgængeligt (lix 12) uden derved at tabe i kvalitet. God stor og læsevenlig sats til målgruppen.

Der er mange lette krimier på markedet bl.a. Drengen, der så rødt (11/06), Piratfiskerne (10/46) og En farlig ferie (10/41).

Fin historie med lidt progression i hovedpersonernes udvikling. Oplagt anskaffelse til læsetræning for uøvede læsere fra 6. klasse til 9. klasse.