Books / nonfiction

Den store kaninbog


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. Mar. 2014

By

By

Maria Björnsdóttir

d. 24. Mar. 2014

Bogen henvender sig til den seriøse voksne kaninejer, som ønsker at tilbyde sin kanin de mest optimale forhold.

Der er tale om en dedikeret kaninejer og -elsker, der har skrevet denne bog. Bogen foreskriver løsgående kaniner i hjemmet, med rig adgang til den helt rigtige ernæring og pleje og som har store udfoldelses- og stimuleringsmuligheder. Bogen er rigt illustreret og giver mange eksempler på kaniner, der er reddet fra vanrøgt, oftest pga. uvidenhed. Der er et grundigt kapitel om kaninens oprindelse og historie og også megen omtale af diverse harearter og deres adfærd. Bogen har en indholdsfortegnelse, men intet register, hvilket gør at man må bladre bogen igennem for at finde afsnit om fx særlige kaninlidelser. Bogen gør også meget ud af at præcisere, at avl af kaniner skal gøres med omtanke, da der er mange aspekter, man bør have in mente. Henvisning til mange brugbare internetsider, både i Danmark, Norge, England, USA mm. Ifølge forfatteren er pasning og pleje af kaniner forbundet med stor uvidenhed. Mange placerer en enkelt kanin alene i et bur, hvorfra den sjældent lukkes ud. Det foder man kan købe til dem er oftest direkte skadelig, og fx gulerødder bør kun gives dem i yderst sparsomt omfang.

Anne McBrides Kaniner henvender sig også til voksne og kommer godt rundt om emnet, ellers skrives de fleste bøger om kaniner til børn.

Mange seriøse kaninformidlere har i årevis henvist til Den stora kaninboka som nu foreligger på dansk. En yderst brugbar kaninbog til den seriøse, voksne kaninentusiast.