Books / fiction for children / rim

Den store krage : en gammel vise


Description


Billedbog. En gammel folkevise om bonden, der i sin begejstring over at have skudt en krage praler om det viden om. Og rygtet går helt til biskoppens gård ...

Reviews (6)


The libraries' assessment

d. 20. Nov. 1995

By

By

Jytte Bræmer

d. 20. Nov. 1995

Ib Spang Olsens blyantsgrå tegninger opbygger fint det fattige middelaldermiljø, der danner rammen om den gamle vise om manden, der hårdt presset af sin kone skyder en krage. Imponeret af sin handling praler han viden om, så det rygtes helt til biskoppens gård. I sin naivitet praler han også overfor biskoppens sendebud om kragens størrelse og al den rigdom, den har bragt ham. Øvrigheden har retten til al jagt, så jagtredskaberne inddrages. Slukøret går den fattige bonde rundt mellem krager i skoven og erkender sin evige fattigdom. I.S.O. har selv frit gendigtet den gamle vise, der fortæller, at allerede dengang var janteloven opfundet. Hovmod står for fald, men sympatien ligger helt hos den svage part. Den sociale undertrykkelse er udeladt i nogle versioner af visen, men her er holdningen klar. Versene er grafisk flot indpasset i illustrationerne, så opslagene fremstår som en smuk helhed. Grå er stadig den bærende farve hos I.S.O., men specielt i bondens malende beskrivelser af sin rigdom, får farverne kraft. Den grøn/blå nuance dominerer. På indersiden af omslaget er noderne til visen optrykt. Fra 4 år.


The libraries' assessment

d. 20. Nov. 1995

By

By

Knud Stadelund (skole)

d. 20. Nov. 1995

Den gamle folkevise "Kragen" foreligger her i billedbogsform, og bogen er opbygget således, at der på hver side er et vers med tilhørende helsides illustrationer. Sangen handler om en bonde, der går ud i skoven og skyder en krage. Denne formastelighed opdages af øvrigheden, der tager bonden i forhør om, hvad han har fået ud af byttet. Det er ikke småting, han praler med, hvad den har kunnet bruges til. Bl.a er fjerene anvendt som tækkemateriale til et hus, huden til 12 par sko, skroget til et skib til kongen, vingefjerene er blevet monteret på møllevingerne, senerne blev til seletøj, og kødet fylder flere baljer og kar. Som straf må bonden aflevere bue og pil. Det er en let tilgængelig og meget sangbar folkevise, der ironiserer over forholdet mellem fattig og rig. Melodien er placeret på bindets inderside med noder og tilhørende becifring. De akvarelagtige illustrationer, der er en væsentlig del af bogen, er holdt i tegnerens karakteristiske streg. De er holdt i et afdæmpet farvevalg og indeholder liv, bevægelse og morsomme detaljer. Billedbogen kan anvendes til oplæsning og samtale i folkeskolens yngste klasser samt af folkeviseinteresserede i øvrigt.


Politiken

d. 29. Mar. 1996

By

By

Klaus Rothstein

d. 29. Mar. 1996


Weekendavisen

d. [12/19]. Jan. 1996

By

By

Damian Arguimbau

d. [12/19]. Jan. 1996


Berlingske tidende

d. 17. Jan. 1996

By

By

Gunnar Jakobsen

d. 17. Jan. 1996


Det fri aktuelt

d. 22. Nov. 1995

By

By

Steffen Larsen

d. 22. Nov. 1995



Information and editions