Books / nonfiction for children

Den store musebog


Description


Præsentation af musearter fra Norden, med et indblik i deres verden og miljø. Følgende arter omtales: halsbåndmus, skovmus, husmus, dværgmus, brun rotte, hasselmus, birkemus, almindelig markmus, markrotte, rødmus, polarrødmus, gråsidemus, fjeldlemming, skovlemming, mosegris, bisamrotte og spidsmus.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 19. Dec. 2008

By

By

Steen Agger

d. 19. Dec. 2008

Bogen henvender sig primært til naturinteresserede børn fra 10-årsalderen.

Forfatteren er svensker og kendes fra flere bøger med biologisk indhold og fra de små krimihistorier om Blåbærbanden. Sammen med denne bogs illustrator har han udgivet Husdyrenes vilde liv, 1997. Her drejer det sig om de små gnavere, mus, lemminger og rotter, der lever i Skandinavien. Desuden omtales den almindelige spidsmus, som jo ikke er en mus, men en insektæder. På hvert opslag behandles typisk en bestemt art, idet tekst og små tegninger befinder sig på venstresiderne, mens der til højre ses et stort, smukt og vellignende billede af den pågældende art i naturlige omgivelser. Bogen giver et godt indblik i de skandinaviske musearter, deres levevis og deres fjender. Bagest findes faktasider med korte oplysninger og udbredelseskort over de omtalte arter. Der er også et efterord om bl.a. musenes betydning som byttedyr, et register og en ordliste.

De fleste oplysninger kan findes i andre bøger fx Pattedyr i farver, men her i Den store musebog serveres stoffet noget smukkere.

En fin bog til dyreglade børn fra 10-årsalderen - og voksne kan bestemt også have glæde af den. I skolerne kan bogen benyttes som supplerende læsning i forbindelse med emnearbejde.



Information and editions