Bjørn har snart fødselsdag og opdager at hans venner vil holde en overraskelsesudklædningsfest. Men Bjørn kan ikke lide at klæde sig ud og han er genert, så en stor fest er ikke noget for ham. Kan hans venner forstå det? For børn mellem 4 og 7 år.
Bjørn falder over en kuffert med udklædningstøj og Elefant kommer til at afsløre overraskelsen. Elefant og Høne vil have Bjørn til at prøve kaninkostumet, og for at gøre dem glade tager han det på. Men han bryder sig ikke om det. Da han går hjem græder han, og det er svært at sove om natten, for han han tænker på at alle vil kigge på ham og måske grine. Næste dag vågner Bjørn til et andet kostume - en løvedragt. Den får ham til at føle sig flot, sej og stærk. Da han ankommer til skoven er der ingen og han tror at vennerne har svigtet ham. Det har de ikke og Bjørn bliver både overrasket og glad, med hjælp fra løvedragten som giver selvtillid. Bogen er illustreret med Macks velkendte streg. Der er tidligere udkommet en bog om Bjørn, som handler om at sige farvel til en bedsteforælder.
En fin historie om at være genert og bogen kan bruges til samtale. Der er en god balance mellem at Bjørns venner respekterer hans generthed og at han samtidig prøver noget nyt og flytter sine grænser lidt.
I En stor dag for Max!Festen hjælper det også på selvtilliden at klæde sig ud. I Festen i serien "Troldeliv" er det også en fest, der udfordrer den generteI En stor dag for Max! hjælper det også på selvtilliden at klæde sig ud. I i serien "Troldeliv" er det også en fest, der udfordrer den generte.