Books / fiction for children

Den store skakfest


Description


Billedbog. Følg de sjove skakbrikbørn, bonden Bo, tårnet Torben, løberen Lis, springeren Signe, dronningen Dorte og kongen Kim. En introduktion til skakspillet, brikkerne og måden at flytte dem på.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Dec. 2013

By

By

Anders Christian Sivebæk

d. 4. Dec. 2013

Skakbog for førskolebørn fra 4-6 år. Til brug i institutioner og sammen med forældre. Glad forside og dækkende bagsidetekst.

Dansk Skoleskak og Undervisningsministeriet står sammen bag denne udgivelse, som passer fint netop nu, hvor en nordmand har vundet titlen som verdensmester, og måske kan gøre skak mere populært igen. Bogen er rettet mod børnehavebørn og børn i de første skoleklasser. Gennem en hyggelig historie møder vi skakbrikbørnene i Børnehaven Borgen. De ældste af disse spiller flere gange mod brikker fra Skolen Kongeriget. Før dysten ønskes der Go' kamp, og i det hele taget fokuseres der meget på at skak skal være sjovt. Læseren lærer om brikkerne vha. forskellige farver og små remser, der kan synges med på og læres udenad om hvordan brikkerne flyttes. Vi starter med bondeskak (4 hvide brikker mod 4 sorte) og slutter med den store skakfest med alle brikker på brættet. Julie Flansmose har illustreret med søde glade skakbrikker, der smiler stort og bevæger sig hurtigt, Flansmose har tidligere udgivet billedbogen En af den slags dage (01/48). Bogen suppleres af en undervisningsbog og et opgavehæfte, se skoleskak.dk/forskoleskak/.

Der findes rigtig mange bøger om skak på bibliotekerne. Af nyere skakbøger kan nævnes serien Skak for sjov af Henrik Andersen, hvor Mester i kongernes spil (2012/34) er nyeste bind. Nærværende bog har dog en yngre målgruppe.

Hyggelig og brugbar billedbog til børnehave og de tidlige skoleklasser.