Reporteren Lefranc bliver ved en grænseovergang vidne til et tilfælde af guldsmugling. Han forfølger sagen, som fører ham direkte ind i en hvepserede af mystiske og uhyggelige forbrydelser. Engalning med drømme om at erobre magten i Frankrig og senere i hele verden, truer fra sit underjordiske fort med at udslette Paris. Militæret sættes ind, men lider store tab, og i sidste sekund erdet Lefranc, som redder Paris. At Martin, som også tegner Alix, har arbejdet sammen med Hergé, turde være kendt, og en sammenligning mellem Lefranc og Tintin er derfor nærliggende. Ser man bort frasuperskurkemotivet er Lefranc en mere realistisk serie end Tintin, hvad der dog ikke ubetinget er et plus. Tintin virker ofte bedre som et »rent« eventyr, befriet for tyngende beskrivelser afkonkrete samfundsforhold, hvorimod Martins Lefranc og Jacobs Blake og Mortimer af og til kan virke lidt »out of date«. Men ellers er der ikke grund til klage: tegninger, farvelægning, papir, tryk,oversættelse ogtekstning, alt er af den solide slags. Persontegningerne dog lidt stive, som det også er tilfældet i Alix. For store børn, unge og voksne.