Books / nonfiction / rejseguides

Den store turen går til Danmarks smukkeste vandreruter


Description


Guide til og beskrivelse af 29 vandreture rundt i hele Danmark. Bogen er illustreret og har kort over de forskellige ture. Denne store udgave er oplagt til turforberedelserne derhjemme, og den indeholder mange illustrationer og har små faktabokse om dyr og planter. Spændende nyt til de mange, der nyder at gå ture i den danske natur.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. June 2021

By

By

Poul Flou Pedersen

d. 29. June 2021

Guide til og beskrivelse af 29 vandreture rundt i hele Danmark. Bogen er illustreret og har kort over de forskellige ture. Denne store udgave er oplagt til turforberedelserne derhjemme, og den indeholder mange illustrationer og har små faktabokse om dyr og planter. Spændende nyt til de mange, der nyder at gå ture i den danske natur.

I disse to forskellige udgaver, der adskiller sig i format og størrelse, er tekst og kortmateriale helt identisk. I den store udgave er der selvfølgelig langt bedre plads til store illustrationer, som der også er flere af end i den lille udgave. Dertil kommer en række små faktabokse, der giver oplysninger om flora og fauna, der er karakteristisk for de enkelte steder. I den lille udgave er der dog en faktaboks, som ikke er med i den store, nemlig en beskrivelse af natur og kultur i Rold Skov, og heri omtales fx den lokale Rold Skov Naturfilm Festival. Bagerst henvises til netressourcer med flere vandreture, ligesom der opregnes forskellige råd og regler ved færdsel i naturen. Ruterne er på cirka 10 km, og de ender alle samme sted, som de begynder.

Særdeles aktuelle og anvendelige guidebøger, der nok skal blive efterspurgt.

Der kommer mange guidebøger om vandreture i disse år, fx Vandrerundture i Danmark, der tilbyder at downloade kort fra forlagets hjemmeside.