Læsere med faglig interesse for børn og psykiatriske udredninger får her et skønlitterært bud på barnets egen oplevelse. Til læsere, der ikke stiller for høje krav til sproget.
Forfatteren er film- og læreruddannet og har skrevet og instrueret en række kort- og novellefilm. Dette er hans første roman. Vi følger en gruppe børn, der er indlagt til udredning på en børnepsykiatrisk afdeling. Ret hurtigt viser det sig, at børnene selv lægger planer for, hvordan den store udredningsaktion skal foregå. Deres anfører Tops, der ved alt om hospitalet, fører de andre børn ud på en række ekspeditioner og gennem forskellige øvelser. Fortællingen er lagt i munden på et af børnene, og tankespin og fantasi får frit løb. Det er ikke uden humor, men sprogets opbygning med mange gentagelser, sproglige understregninger og udråbstegn gør, at det i længden bliver tungt at læse.
Jeg er ikke stødt på andre voksenromaner, der fortæller historien om at være psykiatrisk patient, set fra et barns perspektiv. Benjamin Jacobsens bøger fx Midt i en klunketid har den humoristiske vinkel på et almindeligt barndomsliv og er sprogligt mere underholdende end denne. Marianne Larsen har på mere poetisk vis levet sig ind i et barns univers i Den forelskede unge.
En sprogligt ikke helt vellykket roman, der lader barnet som psykiatrisk patient selv komme med en fantasifuld fortolkning af den psykiatriske udredning.