Med baggrund i sin egen karriere giver aktieanalytikeren gode råd til alle, der vil satse stort eller småt i investeringer.
Helge Larsen er kendt i en række medier, blandt andet Millionærklubben på Radio24syv. Han har gennem hele sin karriere, som han også grundigt beskriver i bogen, beskæftiget sig med investeringer. Det har han gjort ud fra en række holdninger af både praktisk og etisk art, som han videregiver til læserne. Bogen afsluttes med en gennemgang af en række af de selskaber, Larsen har mest tiltro til, og en grundig begrundelse for, hvorfor han har det.
Det er en relativt lettilgængelig introduktion til investeringsmarkeder, men også en stor del selvbiografi. De generelle råd lyder fornuftige, mens vurderingerne af de enkelte selskaber hurtigt forældes.
Kan sammenlignes med fx Den rationelle investorBoost din opsparing med aktier og Boost din opsparing med aktierKan sammenlignes med fx Den rationelle investor og .