Books / nonfiction

Den terapeutiske ramme : introduktion til psykoterapi og psykologisk rådgivning


Description


Om vigtigheden af at der fastsættes en terapeutisk ramme inden for psykoterapi og psykologisk rådgivning, samt gennemgang af en række praktiske og principielle problemer knyttet til rådgivningsmæssigt arbejde, i forbindelse med f.eks. honorar, samtaletidspunkt og tavshedspligt.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Jan. 1996

By

By

Inge M. Ejsing

d. 25. Jan. 1996

Den engelske psykoterapeut, der har arbejdet med psykologisk rådgivning og psykoterapi i en årrække, giver her sine erfaringer omkring den praktiske ramme videre. Udgangspunktet er, at der bør herske en vis tryghed omkring terapien, og at det derfor er formålstjenligt, at de praktiske forhold ligger i faste rammer. Det kan dreje sig om så elementære ting som honorarer, mødetider, henvendelser uden for det terapeutiske møde og eventuelle aflysninger, men også om fx tavshedspligt. Desuden kommer hun ind på omstændigheder som overføring og modoverføring, kommunikation med klientens pårørende og supervision. Forfatteren giver ved hjælp af case-stories eksempler på mere eller mindre vellykket håndtering af de forskellige forhold. På en udenforstående kan hendes holdninger virke ret strenge fx hvad betalingen angår, men faste holdninger kan sikkert i mange tilfælde være nødvendige. Skønt bogen er let at læse, henvender den sig på grund af sin synsvinkel først og fremmest til professionelle terapeuter. Den kan dog også i nogle tilfælde have interesse for kommende klienter og deres pårørende.