Film / fiction for children / drama

Den tidsrejsendes kvinde


Description


Da Henry som lille dreng er ude for en fatal bilulykke, bliver han tiltalt af en fremmed mand, der er ham selv som voksen. Henry dukker derefter op på forskellige steder i forskellige aldre og møder som fuldvoksen mand den lille pige Clare, som senere bliver hans store kærlighed.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. June 2010

By

By

Ulrich Breuning

d. 22. June 2010

Den tidsrejsendes kvinde, 2009 er i serien Noget på hjerte og med etiketten "gode film til dig og dine veninder", og målgruppen synes således klart at være feminint defineret. Der er tale om en amerikansk kærlighedshistorie, hvor sætningen "I love you" ikke bruges for lidt. Men selv filmens primære publikumssegment vil formodentlig finde filmen for fjollet, usandsynlig og dybest set uinteressant trods følelsesprovokerende emner som pludselig død og genetisk betinget gengangeri.

Da Henry som lille dreng er ude for en fatal bilulykke sammen med sin mor, bliver han tiltalt af en fremmed mand, der er ham selv som voksen. Henry dukker derefter op på forskellige steder i forskellige aldre og møder som fuldvoksen mand den lille pige Clare, som bliver hans store kærlighed, og forholdet fuldbyrdes, da Clare når skelsår og alder. Men Clare har problemer med en kærlighed, hvor manden hele tiden pludselig forsvinder i den blå luft! Og lettere bliver det ikke, da parret bliver gift og får datteren Alba, som har arvet faderens tidsrejseevne, og som kan fortælle, at far dør, når hun bliver fem år. Et noget utroværdigt plot.

Filmens balancering mellem liv og død og leg med tid og sted kan minde om M. Night Shyalamans okkulte film, hvor især Den sjette sans, 1999 også foregår på et lignende metaplan. Temaet om den store kærlighed hinsides graven genkendes fra Jerry Zuckers megasucces Ghost, 1990.

Et utroværdigt plot og en uinspireret historie.