Books / fiction / roman

Den tredje Antikrist


Description


Sabir, beskytteren af Nostradamus' forsvundne profetier, forsøger at redde verden fra undergang sammen med sigøjnervennerne og den pensionerede politimand Calque, medens det morderiske, flere hundrede år gamle hemmelige selskab, Corpus Maleficus, jagter dem nådesløst.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. Apr. 2013

By

By

Frederik Nielsen

d. 30. Apr. 2013

Spændings- og konspirationsroman blandet med historiske begivenheder. Afsluttende bind i serien Jagten på Nostradamus' forsvundne profetier, men kan læses selvstændigt. Mest for læsere af nutidige spændingsbøger med en historisk vinkel eller interesserede i konspirationsteorier.

Den engelske forfatter har udover trilogien skrevet fagbøger bl.a. om Nostradamus. Tredje bog fortsætter hvor anden bog slap. Den ondskabsfulde familie De Bale led et hårdt nederlag og Abiger har kun fire søskende og Corpus Maleficus er ved at svinde ind og den ene af de omkomne var tvillingebroderen. Sabir, beskytteren af Nostradamus' forsvundne profetier og Calque, fransk pensioneret politimand er ikke i bedre stand, især Sabir lider over tabet af Lamia. I sidste del introduceres den tredje antikrist også, Dracul Lupei er ved at overtage magten i Moldova, Europas fattigste land, der vil resultere i verdens ødelæggelse, som Nostradamus forudsagde det, men intet er afgjort endnu. Bogen starter lige på og hårdt men de mange grupperinger og personer blandet med mange gentagelser skæmmer læseoplevelsen, og især spændingskurven lider flere gange et knæk.

Det afsluttende bind i trilogien er barskere end de to foregående. Profetierne er nedtonet og det giver mere plads til karakterudvikling og handling. Som historisk spændingsbog minder den meget om bøger af Dan Brown og Steven Berry.

De mange gentagelser frustrerer. Lidt for banale betragtninger og et romantiseret billede af sigøjnere er også med til at trække en ellers spændende bog ned.